Spændingskontrolmetoder kan generelt opdeles i to typer: direkte spændingskontrol og indirekte spændingskontrol.
(1) Direkte spændingskontrol: Også kendt som feedbackkontrol, kan yderligere opdeles i to typer, A og B. (A) Ved at bruge sensorer såsom spændingsmålere til at detektere den faktiske spænding, bruges den målte værdi som et feedback-signal til at danne et spændingslukket-sløjfesystem. Den målte faktiske værdi sammenlignes med den givne spænding, og afvigelsen genererer en kontroleffekt, der gør den faktiske spænding lig med den givne spænding. Afhængigt af sensorstrukturen kan den også opdeles i positions- og feedbackstyring. (B) Ved at bruge en looper til at etablere spænding måles looper-mængden for at danne et looper-feedback-kontrolsystem, der kontrollerer looper-mængden for at holde produktspændingen konstant. Denne spændingskontrolmetode er velegnet til høj-præcisions--højhastighedsspændingskontrolapplikationer og har fordele såsom høj kontrolnøjagtighed og god-realtidsydelse.
(2) Indirekte spændingskontrolmetode: Også kendt som kompensationskontrol, opretholder den indirekte spændingsstabilitet ved at justere de parametre, der påvirker spændingsstabiliteten for at kompensere for mulige spændingsændringer. Det vil sige, at der kun gives et spændingssætpunkt, uden at bruge en detektor til at indsamle den aktuelle spændingsværdi. Den danner ikke en lukket-sløjfestyring af spændingen, men styrer indirekte spændingen ved at styre strømmen eller excitationsstrømmen af den kontrollerede maskine, dvs. drivmotoren, således at motorens drejningsmoment forbliver uændret, og spændingen af det viklede produkt forbliver konstant.